Workshops og kurser
Workshops til skoleklasser 14-20 år
3 workshops om Hjernen
- Det er helt almindeligt at gå i alarmhjerne - sådan kan gøre du gøre når det sker - 2 x modul
- Forskellige slags hjerner – om neurodivergens - 1x modul
- At høre til er ikke en luksus – det er en forudsætning for at lære– 1x modul
En mulighed for at skabe endnu bedre forudsætninger på dit hold for et godt læringsforløb på dit hold. De tre workshops fungerer bedst som en samlet pakke i ovenstående rækkefølge, men kan også bookes hver for sig.
Det er helt almindeligt at gå i alarmhjerne - sådan kan gøre du gøre når det sker
En af hjernens vigtigste opgaver er at passe på dig. Sommetider tror den, du er i fare – også når du ikke er det. Hjernen reagerer på gamle erfaringer i stedet på den situation, du faktisk står i nu.
Måske mærker du pludselig vrede og går? Måske bliver du svedig og får hjertebanken, når matematikken driller?
Det er svært at lære, at tænke og at reagere hensigtsmæssigt, hvis man er i alarmsystem.
Heldigvis kan man lære at opdage det og hjælpe hjernen tilbage til ro.
Prøv metoder til at undgå alarmhjerne og til at komme ud af det, når det opstår. Få et fælles sprog og viden som kan forebygge fravær, hjælpe med skoleangst og give en forståelse af hvad der sker, når man har eksamensangst.
Forskellige slags hjerner – om neurodivergens
På holdet er I garanteret forskellige. Nogen er meget sociale, andre mere introverte. I kan lide at gøre forskellige ting – dyrke sport, feste, spille spil, sove længe osv. I ser også forskellige ud; noget er I født med og noget handler om den måde i kan lide at klæde jer. I har også forskellige hjerner, som gør at I har forskellige præferencer. En del af jer er ordblinde, nogen har autisme, ADHD eller andre diagnoser.
Måske har du undret dig over, at nogen har hørebøffer på i undervisningen? At nogen ikke deltager i spisningen i kantinen? At nogen reagerer lidt hurtigere end andre? Har du lagt mærke til at nogen spotter detaljer lynhurtigt eller er supergode til at spotte andres humør?
På workshoppen snakker vi om, at I lærer forskelligt, reagerer lidt forskelligt og kan have forskellige styrker og behov. I hører om, hvad neurodivergens betyder.
Jeg håber, I efter workshoppen, forstår hinanden lidt bedre og at det måske betyder, I får mulighed for at støtte hinanden, når der er brug for det.
At høre til er ikke en luksus – det er en forudsætning for at lære
Når unge bliver spurgt, hvad der gjorde at de kunne gennemføre et svært skoleforløb, svarer de ofte, at fællesskabet med de andre unge, var det vigtigste.
Jeg har talt med næsten hundrede unge, som har haft det svært i folkeskolen. De fortæller næsten alle sammen, at de ikke følte sig som en del af klassen, at de var udenfor og ofte, at de ikke synes de voksne gjorde noget for at hjælpe. Måske fik de endda selv skylden for at det ikke gik så godt. Måske droppede de ud eller fik meget fravær, måske gik det dårligt fagligt.
Når man har følt sig udenfor fællesskabet i mange år, er det svært at blive tryg i et nyt, men også helt vildt vigtigt.
Vi skal tale om fællesskaber og om, hvorfor de er vigtige for nervesystemet og for at kunne lære. Om hvordan man kan opleve sig udenfor selv om man egentlig ikke er det og om hvordan I kan arbejde på jeres fællesskab på holdet.
Workshops og kurser til professionelle
Jeg afholder individuelt tilpassede workshops og kurser til skoler, institutioner og andre grupper om neurodiversitet og inkluderende miljøer med udgangspunkt i jeres behov og virkelighed.
Jeg kan hjælpe jer i gang med med en pædagogisk tilgang til unge med autisme og ADHD tilpasset jeres organisation eller virksomhed
Supervision og sparring
Jeg tilbyder sparringssamtaler med ledergrupper samt supervision af medarbejdere i forbindelse med implementering af en mere rummelig organisation eller virksomheder. Jeg kan tilbyde længere eller kortere forløb efter behov.