Neurodivergens

Autisme er medfødt. Det tror de fleste i hvert fald på. En autistisk hjerne er anderledes end flertallets hjerner. Det kan man simpelthen se ved en scanning af hjernen. Kort sagt er den grå substans (neurontæthed) og den hvide substans (forbindelser)ikke den samme. Der er områder i hjernen som er mere aktive hos mennesker med autisme end hos flertallet og så er der en del forbindelser i hjernen som ikke er så aktive som hos mennesker uden autisme. Der forskes rigtigt meget både i Danmark og i resten af verden i netop den autistiske hjerne.

En sej styrkefokuseret evolutioner teori går på at både autisme hjernen og ADHD hjernen (begge neurodivergente hjerner) er som de er, fordi der i urtiden var brug for nogen med netop de særlige evner og karakteristika. Dem der havde ADHD-hjerner var gode til at spotte farer eller bytte, fordi de var opmærksomme på alt omkring sig. De var nysgerrige og har sikkert haft lyst til at opdage nye steder. Autisme-hjerner genkendte mønstre og havde fokus på detaljer, hvilket kunne betyde, at de fik øje på dyrespor, at de kunne finde vej, at de kunne genkende giftige planter, at de kunne spotte ændringer på himlen, som kunne betyde, at uvejr var på vej og måske udviklede de værktøj. De neurotypiske hjerner fandt måske ud af at dyrke jorden, fordi deres hjerner var gode til at planlægge langt ud i fremtiden. I den samlede gruppe var overlevelseschancerne altså større, hvis medlemmerne havde forskellige slags hjerner. På den måde kan man tænke, at det at der er forskellige neurotyper har været afgørende for, at mennesket har klaret sig så godt som art i evolutionen. De, der er fortalere for denne teori mener, at de vanskeligheder som mennesker med ADHD eller Autisme oplever i nutidens samfund opstår fordi moderne miljøer er designet til en type hjerne; den neurotypiske. Dem der er flest af.