Autisme er medfødt. Det tror de fleste i hvert fald på. En autistisk hjerne er anderledes end flertallets hjerner. Det kan man simpelthen se ved en scanning af hjernen. Kort sagt er den grå substans (neurontæthed) og den hvide substans (forbindelser)ikke den samme. Der er områder i hjernen som er mere aktive hos mennesker med autisme end hos flertallet og så er der en del forbindelser i hjernen som ikke er så aktive som hos mennesker uden autisme. Der forskes rigtigt meget både i Danmark og i resten af verden i netop den autistiske hjerne.

En sej styrkefokuseret evolutioner teori går på at både autisme hjernen og ADHD hjernen (begge neurodivergente hjerner) er som de er, fordi der i urtiden var brug for nogen med netop de særlige evner og karakteristika. Dem der havde ADHD-hjerner var gode til at spotte farer eller bytte, fordi de var opmærksomme på alt omkring sig. De var nysgerrige og har sikkert haft lyst til at opdage nye steder. Autisme-hjerner genkendte mønstre og havde fokus på detaljer, hvilket kunne betyde, at de fik øje på dyrespor, at de kunne finde vej, at de kunne genkende giftige planter, at de kunne spotte ændringer på himlen, som kunne betyde, at uvejr var på vej og måske udviklede de værktøj. De neurotypiske hjerner fandt måske ud af at dyrke jorden, fordi deres hjerner var gode til at planlægge langt ud i fremtiden. I den samlede gruppe var overlevelseschancerne altså større, hvis medlemmerne havde forskellige slags hjerner. På den måde kan man tænke, at det at der er forskellige neurotyper har været afgørende for, at mennesket har klaret sig så godt som art i evolutionen. De, der er fortalere for denne teori mener, at de vanskeligheder som mennesker med ADHD eller Autisme oplever i nutidens samfund opstår fordi moderne miljøer er designet til en type hjerne; den neurotypiske. Dem der er flest af. 

Sanseoverload

Går du med støjreducerende høretelefoner? Hvis ikke, så har du garanteret set mange andre gå med dem. Det er selvfølgelig lidt svært at se, om de faktisk er på fordi, der lyttes aktivt til musik eller om de er på for at beskytte mod høje lyde.

Mange med autisme oplever, at sanserne let bliver overstimulerede. Det er ikke dine øjne eller ører som er anderledes end flertallets. Det er din hjerne. Det bliver der selvfølgelig forsket i og nogen mener, det er fordi den ikke-autistiske hjerne sorterer unødvendige sanseindtryk fra og derfor ikke registrerer lyd, den ikke skal bruge til noget, visuelle indtryk den ikke finder relevante og så videre. Hvis vi går med denne teori, kan det at nogle sanser næsten er supersanser måske forklares med autisters særlige detaljefokus, altså at de opfatter flere dele i en lyd eller i en smag end neurotypiske som er mere orienterede mod helheder. Eksempel: Smager det af brun sovs eller smager det af laurbærblade, peber, umami, vin, æble, oksesky, salt og fløde?

At neurotypiske opfatter i helheder betyder også, at mange lyde, smage, synsoplevelser og så videre er forventede/ forudset fordi de passer ind i den helhed, den neurotypiske tænker i. Neurotypiske bruger blandt andet deres forestillingsevne til uden overhovedet at tænke over det, forudse sanseindtryk.

Faktisk peger forskningen også på at autister har stærkere aktivitet i de primære sanseområder, men svagere kobling til højere integrationsområder (som normalt samler sanserne til én helhedsoplevelse). Det betyder, at indtrykkene opleves mindre "sorterede" — mere som rå data end som et færdigt billede.

Derfor kan en almindelig situation føles kaotisk — fordi der er mange input samtidig, uden tydelig markering af, hvad der er vigtigst.

Derfor er det hjælpsomt, hvis miljøet hjælper med at pege i retning af det, det er meningen, man skal fokusere på. For eksempel hjælper det i undervisningssituationer, hvis læreren har et fast sted til dagens plan i overskrifter og vigtige beskeder. Det er også rart, hvis miljøet prompter en i retning af toilettet eller kantinen. Samtidig er det rart, hvis man ikke behøver kæmpe for retten til at bruge sine hjælpemidler; støjreducerende høretelefoner eller for eksempel en kasket, som skærmer for visuelle input.

Det er også en af grundene til, at det er vigtigt du ved, hvilke sanser, du er særligt sensitiv på og lærer at beskytte dit system, så du undgår overbelastning.